Makakaben Moncyl
Den 14. Juli 2015 dukkede en lokal landsbybeboer op på klinikken på BOSF, Nyaru Menteng med en lille abe. Landsbybeboeren havde købt aben på det lokale marked, fordi han synes det var synd for den og gerne ville redde den. Moderen var højest sandsynlig blevet skudt og ungen taget til fange, for at blive solgt som kæledyr eller aftensmad. Det frarådes kraftigt at købe vilde dyr, selvom man synes det er synd for dyret og ønsker at redde det. På den måde støtter man krybskytteri og handlen med vilde dyr. Rapporter i stedet al handel af vilde dyr til de lokale myndigheder.
Aben var en langhalet makakabe, på omtrent en måned. Han virkede til at have det godt og den kliniske helbredsundersøgelse var uden anmærkninger. Makakaben blev kaldt Moncyl. Moncyl er en sammentrækning af to indonesiske ord moniet Kecil, som oversat til dansk betyder lille abe.
Moncyl var bare en lille baby, han havde brug for at blive plejet døgnet rundt og opflasket med modermælkserstatning. Han kunne også godt lide bananer, mango, papaya og andre frugter. Han elskede at putte sig ind til dig samt hoppe rundt på klinikken, hvor han ville gribe fat om dine ankler og sidde ovenpå dine fødder.
En uges tid efter at Moncyl var ankommet til klinikken, fik han sit første anfald. Anfaldet bestod af kraftige krampetrækninger med vokalisering. Anfaldet varede i cirka 3-5 minutter, med både afføring og vandladning herunder. Efter anfaldet faldt Moncyl i søvn.
De efterfølgende dage havde Moncyl ofte feber. Dyrlægeteamet besluttede at udføre endnu en grundig helbredsundersøgelse samt en fuld blodprofil med malaria kontrol og en Tuberkulin hudtest. Tuberkulin hudtesten var negativ, men desværre blev Moncyl testet positiv for Plasmodium og blev diagnosticeret med malaria. Moncyl blev behandlet for malaria, men fortsatte med at have anfald dagligt. Vi frygtede at Moncyl var blevet ramt af cerebral malaria. Cerebral malaria er den mest alvorlige neurologiske komplikation efter infektion med Plasmodium falciparum og kan medføre hjerneskade og alvorlige neurologiske lidelser.
Moncyl voksede og blev stærkere og mere aktiv for hver dag der gik, han lærte at klatre i træer og svinge sig fra gren til gren som en vild makakabe. Desværre fortsatte Moncyl med at have anfald 2-3 gange om dagen. Anfaldene syntes at forekomme, når han blev exciteret og begejstret. Efter anfaldet ville han være så udmattet, at han ville falde i søvn. Nogle gange ville han få et anfald, mens han klatrede i et træ, hvorefter han ville falde ned på jorden og slå sig. På grund af de tilbagevendende anfald, kunne Moncyl ikke vende tilbage til regnskoven. Han ville aldrig overleve i naturen. Der var stor risiko for, at han ville falde ned fra et træ og komme alvorligt til skade eller blive spist af rovdyr. Daglig behandling med forebyggende medicin for at kontrollere anfaldende var nødvendig for at Moncyl ville overleve.
BOSF var fuldt beskæftiget med mere end 500 orangutanger i deres varetægt, og derfor var det desværre ikke muligt at fortsætte behandlingen af Moncyl hos BOSF. Der var hverken plads eller ressourcer til at yde omsorg for ham. Derfor blev Kalaweit Wildlife Rescue Center kontaktet. Selvom The Kalaweit Organisations mål var at redde gibbonaben og deres levesteder i Indonesien, tog de sig også af andre aber i nød. De havde allerede en anden lille makakabe i pleje, som var blevet skudt af lokale landsbyboere. Skuddet gjorde makakaben blind og derfor kunne den ikke genudsættes i naturen. Gibbonaber og orangutanger er begge udryddelsestruet, men i modsætning til orangutanger, fandtes der igen beskyttelsesorganisation for Borneo's og Sumatra's gibbonabe før Kalaweit Organisation.
Læs mere om The Kalaweit Organisation her:
Moncyl blev overført til Kalaweit Wildlife Rescue Center, hvor han vil komme til at leve sammen med andre makakaber og gibbonaber. Han vil blive passet og plejet og behandlet for sine anfald med forebyggende medicin, indtil han forhåbentlig en dag er rask nok til, at komme tilbage til regnskoven hvor han hører hjemme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar