Malajbjørnen Jajah

Malajbjørnen Jajah

I september 2015 fik BOSF, Nyaru Menteng, overleveret en lille baby malajbjørn fra The Central Kalimantan Conservation and Natural Resources Authority (BKSDA). Malajbjørnen var en lille efterladt han kun et par måneder gammel. Hvor Malajbjørnen kom fra og hvorfor han var endt hos mennesker vides desværre ikke. 

Malajbjørne findes i de tropiske regnskove i Sydøstasien, fra det nordøstlige Indien, Bangladesh, Myanmar, Thailand, Malaya, Laos, Cambodja, Vietnam til det sydlige Yunnan-provinsen i Kina, og på øerne Sumatra og Borneo. I dag er malajbjørnen kun sporadisk spredt over dette område, som tidligere var deres levested, og er blevet udryddet fra mange områder, især i Indokina. Malajbjørnen er klassificeret som sårbar ved IUCN. I takt med den skovrydning, som har fundet sted i hele Sydøstasien gennem de seneste tre årtier, er egnede levesteder for malajbjørnen dramatisk reduceret. Kommercielt krybskytteri af bjørne og handel med vilde dyr er en anden betydelig trussel for malajbjørnen. Den er blandt de tre primære bjørnearter, som anvendes til produktion og handel med bjørnegalde i Sydøstasien og holdes i bjørnefarme i Laos, Vietnam og Myanmar. Bjørnegalde sælges som rå galde, hele galdeblære eller i form af flager, pulver og piller. Den kommercielle produktion af bjørnegalde fra bjørnefarme har påvirket anvendelsen af galde fra et rent traditionel medicinsk ingrediens til en kommerciel vare, som findes i produkter såsom hostebolsjer, shampoo og sodavand. 

 

Den lille malajbjørn virkede til at have det godt, og den kliniske helbredsundersøgelse var uden anmærkninger. Malajbjørnen blev døbt Jajah. Jajah var bare en lille baby og havde brug for at blive plejet døgnet rundt og opflasket med modermælkserstatning hver 3. time 24 timer i døgnet. Han havde brug for al den kærlighed og omsorg, vi kunne give ham, så han kunne vokse sig stor og stærk. Malajbjørne er omnivore, hvilket betyder at de er altædende. De lever primært af termitter, myrer, billelarver, bilarver og et stort udvalg af forskellige frugter, især figner. Bier, bistader og honning er vigtige fødeemner for malajbjørne. De kan strække deres usædvanlige lange tunge til at grave efter insekter og honning. Derfor blev en helt særlig kostplan forberedt til Jajah, således at han fik alle de næringsstoffer, som han havde brug for til at vokse sig stor og stærk.

Foto: Kosma Rabiega forbereder morgenmad til Jajah

Jajah elskede at blive nusset og leget med. Malajbjørne har store hjørnetænder og undertiden ville Jajah lege lidt for vildt og kunne finde på at bide ret hårdt. I naturen ville vilde malajbjørne praktisere disse lege med deres kuldsøskende for at træne jagt og territorialkampe. Selvom Jajah var utrolig kær, så var han stadig et vildt dyr med vilde instinkter. 

Foto: Kosma Rabiega og Jajah

Jajah voksede hurtigt og inden længe var han blevet en stor, stærk og sund ung malajbjørn. Hver dag, når orangutangerne var i skovskole, tog jeg Jajah med ud på deres legeplads, så han kunne få rørt sig lidt. Han havde brug for at blive mental tog fysisk stimuleret, samt at få trænet sine klatrefærdigheder. Han elskede at løbe rigtig hurtigt og klatre højt op i pælene på legepladsen. 

Foto: Jajah leger på legepladsen hos BOSF, Nyaru Menteng

Malajbjørne har en medfødt evne til at klatre i træer og rive barken af med deres lange kløer i søgen efter insekter. Jajah var meget nysgerrig, han kunne lide at udforske og afprøve grænserne, især hvor højt han kunne klatre. Han gravede hele legepladsen op i håb om at finde insekter. Denne nysgerrighed ville være til stor nytte i naturen. Det ville være den tid, hvor Jajah ville prøve nye grænser af og lære nye færdigheder af sin mor. Nu var legepladsen den base, hvor Jajah afprøvede sine grænser og lærte naturlig bjørneadfærd.

Foto: Jajah øver sig i at grave efter insekter blandt andet. 

Jajah overgik kort tid efter til fast føde og var nu gammel nok til at forlade dyrlægeklinikken og blive flyttet til BOSF, Nyaru Menteng’s sektion for malajbjørne. Her indgik han i rehabiliteringsprogrammet og kunne få daglig beskæftigelse fra enrichment teamet og en sund og varieret bjørnekost, så som honning, årstidens frugter og insekter.

 Foto: Jajah i Malajbjørne rehabiliteringsprogrammet.

Malajbjørne er naturlige vandhunde og Jajah var ingen undtagelse fra denne regel. Jajah var flyttet til BOSF, Nyaru Menteng’s sektion for malajbjørne, hvor han havde adgang til et stort vandbassin, som holdt ham beskæftiget i timevis hver dag. På et tidspunkt, når han var fuldt udvokset og kunne sættes sammen med de andre bjørne, ville han opgradere til en større svømmepøl. 

Foto: Jajah bader i sin vandskål. 

Foto: Jajah bader i sit nye vandbassin. 

Jajah’s klatrefærdigheder udviklede sig hurtigt ligesom de ville i naturen, og derfor var det vigtigt, at han havde naturlige klatre muligheder og objekter, som kunne holde ham stimuleret i løbet af dagen.  

Rehabiliteringens programmet for malajbjørne hos BOSF har eksisteret siden etableringen af ​​malajbjørnecentret i Samboja Lestari i East Kalimantan samt området for midlertidig pleje i Nyaru Menteng, Central Kalimantan. Men grundet begrænsede midler og manglende viden om malajbjørnen, er rehabiliteringsprogrammet forsat under udvikling. Rehabilitering af malajbjørnen vil kun eksistere, så længe malajbjørnens levesteder bliver beskyttet. Centret i Samboja Lestari varetager i øjeblikket 47 malajbjørne, mens Nyaru Menteng varetager 9 bjørne. De lever i fangenskab med en uvis fremtid, da forsøg på genudsættelse af disse bjørne hidtil har slået fejl. Uanset om dette skyldes rehabiliteringsprocessen, manglende viden om malajbjørnens adfærd eller mangel på egnede regnskovshabitater væk fra populationen, så vil malajbjørnene miste deres naturlige reservat, hvis der ikke indføres en seriøs indsats for at bevare regnskoven, og før eller siden vil dette majestætiske dyr, som er ikonet for Balikpapan, East Kalimantan, være på vej til at uddø.